Janni Gundersen Kostvejleder og Sundheds Coach

BREV FRA KROPPEN 🩷

Kapitel 1 – Vi er natur

Vi kalder det alternativt

Jeg kalder det at huske

Jeg har ofte tænkt over, hvor mærkeligt det er, at vi i dag bruger ordet alternativt om noget, som måske er det mest naturlige, vi overhovedet har.

At tale om kroppens rytmer.

Om søvn.

Om hvile.

Om stilhed.

Om årstidernes skiften.

Om cyklus.

Om at mærke efter.

For mange vækker de ord
en forestilling om noget lidt særligt.
Noget spirituelt.
Noget, man enten tror på
eller ikke tror på.
Noget, der hører til i en yogasal
eller ude i en skov,
men ikke midt i et moderne liv.

Men hver gang jeg hører det, kommer det samme spørgsmål tilbage til mig.

Hvordan blev det naturlige til det alternative??

Vi er født af den samme jord,
som får træerne til at springe ud om foråret 🌳

Vi trækker vejret med den samme luft, som vinden bærer gennem skoven🌬

Vi vågner, fordi lyset fortæller kroppen, at dagen er begyndt, og vi bliver trætte, fordi mørket minder os om, at det er tid til at hvile ☯️

Vi har aldrig været adskilt fra naturen.
Vi lever blot som om vi er.

Når vi ser ud over et landskab, accepterer vi uden tøven naturens rytmer 🏞

Vi bliver ikke utålmodige over,
at vinteren ikke ligner sommeren ❄️🌞

Vi bliver ikke vrede på havet,
fordi det har både rolige og stormfulde dage 🌊

Vi forventer ikke, at et træ blomstrer
året rundt 🌳

Vi forstår intuitivt, at livet bevæger sig i cyklusser.

At alting vokser.

Folder sig ud.

Visner.

Hviler.

Og begynder igen.

Det mærkelige er, at den forståelse ofte stopper, så snart vi vender blikket mod os selv 🩷

For dér forventer vi noget helt andet.

Vi forventer, at kroppen kan det samme
hver dag.
At energien altid er høj.
At vi kan sove lidt mindre, arbejde lidt mere, give lidt ekstra og blive ved med at smile,
som om kroppen ikke lægger mærke til det.

Vi lever, som om vi kan forhandle med biologien.
Som om kroppen er en maskine,
der bare skal have den rigtige softwareopdatering 💻

Men kroppen er ikke en maskine.
Den er levende.
Den har sine egne rytmer.
Den reagerer på lys og mørke,
på aktivitet og hvile,
på nærvær og belastning.

Kvinder lever gennem en cyklus,
der naturligt påvirker energi og behov 🧍‍♀️

Mænd har også biologiske rytmer og hormonelle variationer – blot på en anden måde 🧍‍♂️

Ingen af os, er ens fra dag til dag
og måske er det netop meningen.

Jeg tror, noget af den største frihed opstår den dag, vi holder op med at forvente, at vi skal være de samme hele tiden.

Den dag, vi stopper med at kæmpe imod det, der allerede er.

For naturen kæmper aldrig imod sig selv.

Den skynder sig ikke.

Den sammenligner sig ikke.

Den forsøger ikke at være noget andet
end det, den er.

Måske er det derfor, så mange mennesker søger ud i naturen, når livet gør ondt 🏞

Ikke fordi skoven løser vores problemer.

Men fordi den minder os om noget,
vi havde glemt.

At livet ikke kun handler om at vokse.

Det handler også om at hvile.

At give slip.

At stå stille.

At samle kræfter.

Vi lever i en tid med uendelige muligheder.

Vi kan være tilgængelige hele døgnet,
arbejde næsten hvor som helst
og være forbundet med hele verden
fra en lille skærm i lommen.

Det er på mange måder fantastisk ✨️

Men den fart har også en pris 💵

Måske er der noget i os, som stadig længes efter en rytme, der er langsommere.

Efter stilhed.

Efter pauser, der ikke skal retfærdiggøres.

Efter morgener uden hast.

Efter aftener, hvor mørket faktisk får lov til
at være mørke.

Yoga blev aldrig interessant for mig,
fordi jeg ville være mere smidig 🧘‍♀️

Den blev interessant, fordi den stillede mig et spørgsmål, jeg aldrig før havde stillet mig selv.

Hvordan har min krop det egentlig??

Ikke hvordan den ser ud.

Ikke hvad den kan præstere.

Men hvordan den har det?

Det spørgsmål ændrede noget 🙃

For jo mere jeg lyttede,
desto mindre virkede kroppen som et problem, der skulle løses.

Den blev en ven,
der hele tiden havde forsøgt at tale til mig.

Måske er det derfor,
jeg ikke længere ser ord som cyklus,
rytme og natur som noget alternativt.

Jeg ser dem som en invitation 🙏

Til at huske.

Ikke hvem vi burde være.

Men hvem vi altid har været.

Vi er ikke adskilt fra naturen.

Vi er natur.

Og måske begynder vejen hjem den dag,
vi holder op med at lede alle andre steder
end i os selv.

Hvis kroppen kunne skrive et brev
til dig i dag – hvad tror du så, den ville begynde med? 🩷

"Du tror måske, at du skal videre nu..."
..men jeg beder dig om noget andet.

Jeg er halvt oplyst 🌗

Ikke fordi jeg mangler noget, men fordi alting har sin rytme.

Jeg vokser 🌗

Jeg aftager 🌗

Jeg slipper 🌗

Jeg begynder igen 🌗

I dag bevæger jeg mig gennem Vædderens ild. En energi, der vækker modet til at handle, drømme og skabe 🔥

Men jeg er samtidig i mit sidste kvarter.
Og her ligger visdommen, ikke i at løbe hurtigere.

Den ligger i at skabe plads.

Ikke ved at slukke din ild. Men ved at lade den lyse dér, hvor dit hjerte kalder.

Udenfor falder regnen 🌧

Jorden tager imod hver eneste dråbe uden modstand. Luften er stadig lun, som et blidt favntag fra sommeren, der endnu ikke er klar til at give slip.

Måske er det også dér, du er.

Mellem det, du er ved at slippe.

Og det, du er ved at skabe 🧘‍♀️

På yogamåtten møder du mig i Thread the Needle.

Du lader den ene arm finde vejen ind under den anden.

Ikke for at gemme dig.

Men for at se fra en ny vinkel.

For at skabe plads omkring hjertet.🩷
Omkring skuldrene.
Omkring det, der har båret mere, end det behøvede.

Nogle gange åbner livet sig ikke, fordi du presser mere på.

Nogle gange åbner det sig, fordi du tør blødgøre.

Fordi du tør give slip på det, der spænder, så energien igen kan flyde frit.

Når du rejser dig fra måtten, er du måske den samme.

Og alligevel ikke

For selv den mindste åbning kan blive

begyndelsen på noget helt nyt

🌗✨🩷

På onsdag inviterer jeg dig ind i et roligt og nærende rum med tromme & klangskåle 🧘‍♀️🪘

Måske har du brug for en pause
fra hverdagens tempo?

Måske længes din krop efter
at slippe spændinger
og dit sind efter bare
at få lov til at være stille et øjeblik?

Onsdag den 5. august kl. 18.30–19.30
kan du give dig selv en time,
hvor du ikke skal nå noget,
præstere noget eller være noget bestemt.

Du skal blot lægge dig til rette,
lukke øjnene og lade trommens dybe,
jordende rytmer og klangskålenes blide vibrationer skabe et rum for ro,
balance og fordybelse 🩷

Mange oplever, at lydmeditation
kan hjælpe med at:

○ finde mere indre ro og nærvær

○ give slip på stress og spændinger i kroppen

○ komme tættere på sig selv og mærke efter

○ skabe en følelse af jordforbindelse og balance

Hver rejse er forskellig – og du behøver ikke have erfaring med meditation.
Du må komme præcis som du er 🙏

📅 Onsdag den 5. august kl. 18.30–19.30

📍 Ridemandsmøllen
Ridemandsmøllevej 3
9230 Svenstrup J

🪘 Arrangementet er gratis
og alle er hjerteligt velkomne.

Medbring gerne:
○ En måtte
○ Et tæppe
○ En lille pude, hvis du ønsker ekstra komfort

Der er stadig mulighed for at tilmelde sig her:

🔗 https://ezme.io/c/X1F/aOi7

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen
til en stund med dybe toner,
roligt nærvær og plads til bare at være 🧘‍♀️✨🪘

"Når vi stopper op og lytter,
opdager vi ofte den ro,
der allerede findes indeni os 🙏

Med kærligheden som vej
og hjertet som kompas

Janni Gundersen 🩷

🫁 ...Gratis pilotforløb i åndedræt... 🌬

Jeg drømmer om at bringe mere ro, nærvær og balance ind på danske arbejdspladser 🌿

Derfor søger jeg lige nu 2 virksomheder
eller institutioner, som har lyst til at
indgå i et gratis pilotforløb i bevidst åndedræt.

Jeg kommer ud til jer og forløbet kan varer
ca. 30-60 minutter.

Øvelserne er rolige, enkle og tilpasses deltagerne, så alle kan være med – uanset alder, erfaring eller fysisk form 🌬

Vi tager mellem 20.000 og 25.000 vejrtrækninger hver eneste dag.
Alligevel er de færreste af os bevidste om, hvordan vi trækker vejret – og hvor stor betydning det faktisk har 🫁

Åndedrættet er broen mellem krop og sind.

Det følger os i alle livets øjeblikke
og påvirker vores nervesystem,
vores tanker,
vores energi og den måde,
vi møder både os selv
og hinanden på.

Når vi lærer at bruge åndedrættet bevidst,
kan det blandt andet:

○ Skabe indre ro og nærvær.
○ Berolige et overbelastet nervesystem.
○ Mindske stress og uro.
○ Øge fokus, energi og mental klarhed.
○ Give større overskud i arbejdsdagen.
○ Skabe en mere rolig og nærværende stemning – både for os selv og i fællesskabet.

Jeg tror på, at når ét menneske finder mere ro, kan det mærkes.
Og når flere gør det sammen,
kan det være med til at skabe en arbejdsplads med større trivsel, nærvær og arbejdsglæde 🥰

Som en del af pilotforløbet ønsker jeg – naturligvis kun med deltagernes samtykke – at tage enkelte stemningsbilleder 📷

De skal bruges på min hjemmeside, hvor jeg vil tilbyde skræddersyede åndedrætsforløb til virksomheder, institutioner og arbejdspladser.

Har du en virksomhed?

Er du leder – eller er du ansat et sted,
hvor du tænker:

"Det her kunne være noget for os."

Så send mig endelig en privat besked,
så tager vi en uforpligtende snak og mærker efter, om det kunne være det rette for os.

🩷 Kender du en virksomhed eller arbejdsplads, som kunne have glæde af dette?

Jeg vil blive utrolig glad,
hvis du har lyst til at dele opslaget
eller tippe en leder eller kollega 🙏

Måske er det netop det lille frø, der kan være med til at skabe mere ro, nærvær og trivsel på en arbejdsplads 🌱

Tak fordi du læste med – og fordi du hjælper mig med at sprede mere ro, balance og nærvær 🌿

Med kærligheden som vej
og hjertet som kompas

Janni Gundersen 🩷

I morges oplevede jeg noget, der føltes helt magisk ✨️

På vej til arbejde blev jeg mødt af den smukkeste solopgang.
Solen varmede, lyste og blændede 🌞

Da jeg vendte mig om, stod månen stadig på himlen – stor, hvid og rolig, med alle sine smukke aftegninger 🌕

Et øjeblik stod jeg midt imellem dem...

Det var, som om naturen mindede mig om,
at livet ikke altid handler om enten eller.
At solen og månen, lyset og mørket,
energien og hvilen godt kan eksistere
side om side – ligesom yin og yang ☯️

I yoga og Ayurveda taler jeg ofte om balancen mellem det feminine og det maskuline.

Det feminine, som inviterer til nærvær,
intuition, blødhed og hvile 🌙

Det maskuline, som giver retning,
handlekraft, varme og fremdrift ☀️

Ingen af delene er mere rigtige end den anden. Vi har brug for begge.

Alligevel lever mange med følelsen af, at hele tiden skulle fremad.
Gøre mere.
Være mere.
Som om hvilen først må komme,
når alt andet er klaret.

Men balancen ligger et helt andet sted 🧘‍♀️

Den handler ikke om at vælge mellem hvile eller handling. Mellem at give slip
eller tage fat.

Den handler om at give plads
til begge dele – og turde stå midt imellem, uden at skynde sig videre.

Det var det, solen og månen mindede mig om i morges og følelsen af den magiske stund sidder stadig i mig ✨️

Og det sender jeg som en kærlig
invitation til dig – At mærke efter.

Hvor kalder din energi på handling – og hvor længes dit indre efter ro? ☀️🌙

For begge dele bor allerede i dig 🩷

🌕✨ Fuldmånens kærlige påmindelse ✨🌕

I dag står fuldmånen på himlen som et blidt spejl og minder os om det lys,
vi bærer i os ✨

Fuldmånen inviterer os til at standse op, mærke efter og vende blikket indad.
Til at slippe det,
vi ikke længere behøver at bære
og åbne vores hjerter
for mere kærlighed – også til os selv 🩷

For hvor er det let at give…

At give sin tid, sin energi, sin omsorg
og sit hjerte til dem omkring os.

At være den, der lytter, støtter og rummer.

At holde lyset for andre, når de har brug for det.

Men nogle gange glemmer vi,
at vi også selv har brug for at blive mødt.

At vores eget hjerte også længes efter omsorg.

At vores egen sjæl også har brug for
kærlighed, ro og nærvær.

Denne fuldmåne minder os om,
at selvkærlighed ikke er egoisme – det er en hellig handling.

Når vi fylder vores eget indre lys op,
får vi endnu mere kærlighed
at dele med verden 🩷

En yogastilling til at åbne hjertet:

🌕 Anahatasana – Heart Melting Pose 🌕

Anahatasana betyder hjertets smeltende stilling og er en smuk invitation til
at blødgøre, overgive sig
og vende kærligheden hjem til sig selv.

I stillingen sænkes hjertet mod jorden, mens armene strækker sig frem.

Og netop her ligger den smukke symbolik…

🌕 Når hjertet får lov at synke ned mod jorden, inviteres vi til at slippe det, vi så længe har båret. De forventninger, det ansvar
og den følelse af altid at skulle være der
for andre. Vi må lægge byrden fra os
og mærke, at vi også selv må blive støttet.

🌕 Når armene strækker sig frem, åbner vi os for at modtage. Vi minder os selv om,
at kærlighed ikke kun er noget,
vi giver videre – det er også noget,
vi må tage imod. Vi må gerne række ud efter omsorg, nærvær og kærlighed.

🌕 Når panden hviler mod underlaget,
får sindet mulighed for at falde til ro.
Vi slipper behovet for at kontrollere,
præstere og finde alle svar.
Vi giver os selv lov til bare at være.

Anahatasana minder os om balancen mellem at give og at modtage.

Mellem at holde lyset for andre – og selv at lade os oplyse.

Måske kan din intention i stillingen være:

✨ Jeg må gerne modtage den kærlighed, jeg så frit giver til andre.

✨ Jeg må gerne hvile i den, jeg er.

✨ Mit lys er værdifuldt – også når jeg ikke gør noget for at bevise det.

Må du i månens skær give dig selv
den samme blidhed, som du giver til verden omkring dig.

Må du se dig selv med kærlige øjne.

Må du huske, at du ikke skal gøre dig fortjent til din værdi – du er allerede værdifuld.

Dit lys har altid været der.

Nu er tiden måske kommet til også selv
at lade dig blive oplyst af det 🌕✨🩷

Med kærligheden som vej
og hjertet som kompas

Janni Gundersen 🩷

"Kroppen heler. Nervesystemet husker - men heldigvis kan det også lære."

Det er en tanke, jeg ofte vender tilbage til.

For vi taler meget om,
hvordan kroppen heler efter en skade
eller sygdom.

Men vi taler sjældnere om,
at vores nervesystem også bliver påvirket
af det liv, vi lever.

Livet former os.

Stress.
Sorg.
Sygdom.
Bekymringer.
Store livsforandringer.
At være den, der altid tager ansvar.
At leve længe med højt tempo
eller konstant at skulle være "på".

Alt det sætter spor.

Selvom det svære er overstået,
kan kroppen stadig reagere,
som om den venter på,
at det næste skal ske.

Måske kender du det...?

Skuldrene er løftet
uden at du tænker over det.
Kæben spænder.
Du trækker vejret højt oppe i brystet.
Tankerne kører.
Du bliver hurtigt overvældet.
Du er træt – men har svært ved at finde ro.

Det betyder ikke nødvendigvis,
at der er noget galt med dig.

Det kan være et nervesystem,
som stadig forsøger at passe på dig.

Vores autonome nervesystem arbejder hele tiden – uden at vi behøver tænke over det.

Den sympatiske del hjælper os med at handle, fokusere og reagere, når livet kalder.
Hjertet slår hurtigere,
musklerne spændes,
vejrtrækningen bliver kortere
og kroppen mobiliserer energi.
Det er en sund og nødvendig del af livet.

Den parasympatiske del hjælper os
med at finde tilbage til ro.
Pulsen falder,
åndedrættet bliver dybere,
fordøjelsen understøttes
og kroppen får bedre mulighed
for at restituere, reparere og hele.

Ingen af delene er "bedre" end den anden.

Vi har brug for dem begge.

Et sundt nervesystem
er ikke et nervesystem, der altid er roligt.

Et sundt nervesystem, er et nervesystem,
der fleksibelt kan bevæge sig mellem
aktivitet og hvile – mellem at møde livets krav og bagefter vende tilbage til balance.

Men hvis belastningen varer ved
gennem længere tid,
kan nervesystemet vænne sig til
at være på overarbejde.

Ikke fordi det er svagt.

Tværtimod.

Fordi det er utroligt intelligent.

Det gør præcis det, det er skabt til
- At beskytte dig.

Og nogle gange bliver det
så godt til den opgave,
at det har svært ved at opdage,
når faren er drevet over.

Så kroppen fortsætter med at spænde. Åndedrættet bliver ved med at være overfladisk.
Søvnen bliver lettere.
Indre uro fylder mere.
Selv små ting kan føles store.
Ikke fordi du mangler viljestyrke.
Men fordi dit nervesystem stadig arbejder
ud fra den erfaring, det har fået.

Den gode nyhed er,
at nervesystemet er formbart.

Ligesom kroppen kan hele,
kan nervesystemet hele livet igennem
lære nye mønstre og langsomt genfinde sin naturlige fleksibilitet.

Ikke ved at glemme det,
vi har været igennem,
men ved at få nye erfaringer med tryghed.

For når vi oplever ægte tryghed,
begynder kroppen stille og roligt
at slippe det, den ikke længere behøver
at bære.

Det kan ikke tvinges.

Det kan ikke skyndes på.

Men det kan nænsomt inviteres.

Og det er netop derfor,
jeg holder så meget af åndedrætsarbejde,
Yoga Nidra og den rolige yogapraksis.

Åndedrættet er en af de få funktioner i kroppen, som både er automatisk og bevidst.
Når vi møder det med nærvær
og giver især udåndingen lidt mere plads, sender vi blide signaler til kroppen om,
at den gerne må sænke tempoet.

Ikke fordi vi fortæller kroppen,
at den er tryg.
Men fordi den begynder at mærke det.

På samme måde kan Yoga Nidra
støtte reguleringen af nervesystemet
og skabe de bedste betingelser for,
at kroppen lettere finder tilbage
til sin naturlige rytme
mellem aktivitet og hvile.

Det handler ikke om at præstere.

Det handler ikke om at presse kroppen
til at slappe af.

Det handler ikke om at blive en anden.

Det handler om at skabe et rum,
hvor du ikke skal fikse dig selv.

Et rum, hvor du blot kan være.

Et rum, hvor kroppen langsomt kan opdage,
at den ikke længere behøver
at være på vagt.

For healing er ikke,
at vi glemmer det, vi har været igennem.

Healing er, at kroppen
og nervesystemet igen lærer,
hvordan tryghed føles.

At åndedrættet bliver lidt friere.

At skuldrene sænker sig.

At hjertet ikke længere behøver slå
så hurtigt.

At kroppen igen tør hvile.

Kroppen husker det, den har været igennem.

Men den kan også lære at huske tryghed,
ro og balance igen.

Det er den rejse,
jeg ønsker at støtte
gennem åndedrættet,
Yoga Nidra og den rolige,
nærværende yogapraksis.

Måske begynder det hele med ét bevidst åndedrag 🌬

Måske begynder det med følelsen af at være tryg – lige her, lige nu 🩷