Janni Gundersen Kostvejleder og Sundheds Coach

BREV FRA KROPPEN 🩷

Kapitel 2 – Da vi holdt op med at lytte

Da vi holdt op med at lytte

Jeg tror ikke, det skete fra den ene dag
til den anden 📅

Jeg tror ikke, at vi en morgen vågnede og besluttede os for at vende ryggen til kroppen.

Måske skete det langsomt.
Lidt efter lidt.

I små øjeblikke, hvor vi lærte at overhøre det,
vi egentlig godt kunne mærke.

Vi lærte at trykke på snooze, selvom kroppen bad om hvile.

Vi lærte at drikke kaffe, når energien var lav,
i stedet for at spørge, hvorfor energien var lav ☕️

Vi lærte at presse os igennem de dage,
hvor noget i os længtes efter
at sætte tempoet ned.

Og måske begyndte vi stille og roligt
at tro på, at kroppen var noget,
der skulle følge med vores liv.

Ikke noget, vores liv skulle tage hensyn til.

Der findes en særlig form for glemsel i vores tid.

Ikke den slags, hvor vi glemmer navne eller aftaler.

Men den slags, hvor vi glemmer forbindelsen til os selv.

Vi kan være konstant forbundet med resten af verden, men samtidig miste forbindelsen til det menneske, der bor inde i os selv 🌐

Vi ved, hvad der sker på den anden side af jorden.

Vi ved, hvad andre mennesker laver.

Vi kan måle vores skridt, vores søvn og vores præstationer ⌚️

Men hvor ofte stopper vi op og spørger:

Hvordan har jeg det egentlig??

Ikke: "Hvad skal jeg nå?"

Ikke: "Hvad forventes der af mig??"

Ikke: "Hvordan bliver jeg bedre?"

Men bare:

Hvordan har jeg det??

Jeg tror, mange af har glemt,
at kroppen ikke kommunikerer
gennem deadlines ✔️

Den sender ikke en kalenderinvitation,
når den har brug for en pause 📅

Den skriver ikke en mail, når den føler sig overvældet 💻

Den taler gennem små tegn.

En uro, vi ikke helt kan forklare.

En træthed, der ikke forsvinder efter en weekend.

En spænding i skuldrene.

En kortere lunte.

En følelse af at være langt væk fra sig selv.

Men fordi vi lever i en kultur,
hvor vi er vant til at løse problemer hurtigt, forsøger vi ofte at fikse signalet i stedet for at lytte til budskabet ☕️💊🍫💉

Vi spørger:

"Hvordan får jeg mere energi??"

Men måske kunne spørgsmålet
nogle gange være:

"Hvad bruger min energi??"

Vi spørger:

"Hvordan bliver jeg mere effektiv??"

Men måske kunne spørgsmålet være:

"Hvorfor har jeg så travlt med
at nå et sted hen, hvor jeg allerede er??"

Naturen har aldrig travlt.
Det betyder ikke, at naturen står stille.
Tværtimod.
Der sker hele tiden noget.

Frø spirer under jorden, længe før vi kan se resultatet 🌿

Rødder vokser i mørket.

Årstiderne skifter uden at skynde sig.

Der er en dyb visdom i det.

At det usynlige arbejde også er arbejde.

At hvile ikke betyder, at ingenting sker.

At stilhed ikke er tomhed.

Måske er det netop i stilheden, at noget nyt får lov til at begynde 🌱

Jeg tror, mange mennesker længes efter at komme hjem til sig selv.

Ikke fordi de hader deres liv.

Ikke fordi de gør noget forkert.

Men fordi der er en del af os, der altid ved, når vi er kommet for langt væk fra vores egen rytme 🙏

Det er en stille længsel.

En længsel efter langsomhed.

Efter nærvær.

Efter at mærke fødderne mod jorden.

Efter at kunne være i et øjeblik uden straks at skulle videre til det næste.

Yoga har for mig været en vej tilbage til den samtale 🧘‍♀️

Ikke en vej væk fra livet.

Men en vej dybere ind i det.

På yogamåtten handler det ikke kun om bevægelse.

Det handler om at opdage.

Hvordan føles kroppen i dag?

Hvor holder jeg spænding?

Hvor kæmper jeg imod?

Hvor kan jeg give slip?

Det er ikke altid behagelige spørgsmål ❤️‍🩹

For nogle gange opdager vi ting,
vi længe har forsøgt ikke at mærke.

Men kroppen er ikke vores modstander.
Den forsøger ikke at begrænse os.
Den forsøger at passe på os.
Måske er det ikke fordi, vi skal lære at lytte.
Måske er det fordi, vi skal huske, at vi allerede kan.

Et lille barn mærker, når det er træt.

Det mærker, når det er sultent.

Det mærker, når det har brug for tryghed.

Det analyserer ikke signalet.

Det argumenterer ikke med kroppen.

Det lytter.

Et sted på vejen lærer mange af os at tilsidesætte den evne.

Vi lærer at være "fornuftige"

"Effektive"

"Stærke"

Men måske har vi glemt, at en anden form for styrke også findes.

Den stille styrke.

Den, der tør mærke.

Den, der tør stoppe op.

Den, der tør spørge:

Er det her virkelig den måde, jeg ønsker at leve på?

Jeg tror ikke, løsningen er at flygte fra det moderne liv.

Vi skal ikke tilbage til en anden tid.

Vi skal ikke afvise alt det, vores tid også har givet os.

Men måske har vi brug for at tage noget med os videre.

Noget gammelt.

Noget, vi altid har haft.

Evnen til at mærke.

Evnen til at hvile.

Evnen til at være menneske.

For kroppen har aldrig glemt rytmen.
Den har aldrig glemt forbindelsen.
Den har ventet hele tiden.
Tålmodigt og kærligt.
På at vi vender tilbage 🧘‍♀️

Hvornår mærkede du sidst efter – uden straks at forsøge at ændre det, du mærkede? 🩷

Når Solen forsvinder – om solformørkelsen, myterne og det, der ligger mellem lyset og mørket 🌑☀️

Der er noget næsten magisk over at stå under en solformørkelse ✨️

Tidlig aften dæmpes lyset. Himlen forandrer sig. Temperaturen kan falde en smule,
fuglene kan blive stille
og i et kort øjeblik opleves verden anderledes.

Men hvad er det egentlig, der sker?

En solformørkelse opstår, når Månen bevæger sig ind mellem Solen og Jorden
og i en kort periode skjuler Solens lys 🌑

Det er egentlig et ganske præcist astronomisk samspil: Solen er omkring 400 gange større end Månen – men også omkring 400 gange længere væk fra Jorden. Derfor kan Månen fra vores perspektiv se ud til næsten præcis at dække Solen ☀️

Det er et fantastisk tilfælde af kosmisk geometri.

Men mennesket har altid oplevet solformørkelser som mere end blot et astronomisk fænomen.

🌑 Myter om Solens mørke
Før vi kendte til Månens bane
og kunne forklare formørkelser med astronomi, må det have været et dybt mystisk syn.

Solen – vores kilde til lys, varme
og liv – forsvandt pludselig midt på dagen.

I forskellige kulturer blev det fortolket på mange forskellige måder.
Nogle fortalte historier om himmelske væsener eller dyr, der forsøgte at sluge Solen.
Andre så formørkelsen som et tegn
fra guderne eller som et tidspunkt,
hvor grænsen mellem den menneskelige
og den kosmiske verden blev tyndere.

På tværs af kulturer findes der altså en fælles fascination:

Hvad betyder det, når lyset pludselig bliver mørkt?

Måske er det netop dét spørgsmål, der stadig gør en solformørkelse så stærk.

✨ Det spirituelle perspektiv
I mange spirituelle traditioner bliver Solen forbundet med livskraft, bevidsthed, identitet og vores indre lys.

Månen forbindes ofte med det intuitive, det følelsesmæssige og det ubevidste ☯️

Når Månen et øjeblik skjuler Solen, kan det derfor symbolsk ses som et møde
mellem det synlige og det usynlige.

Mellem det, vi ved – og det, vi mærker.
Mellem vores ydre identitet
og vores indre verden.

En solformørkelse kan derfor bruges som et billede på transformation.

Ikke nødvendigvis fordi noget mystisk sker med os, men fordi den kan give os en anledning til at stoppe op
og stille nogle af de spørgsmål,
vi ellers har så travlt med at løbe fra:

○ Hvad er jeg vokset fra?

○ Hvad holder jeg fast i, selvom det ikke længere føles rigtigt?

○ Hvad længes efter mere plads i mit liv?

○ Og hvem er jeg, når jeg ikke længere behøver at være den, jeg plejer at være?

🔮 Astrologisk bliver solformørkelsen endnu mere interessant.

I astrologien betragtes en solformørkelse som en særlig form for nymåne – og nymånen forbindes traditionelt med begyndelser,
frø, intentioner og nye cyklusser 🌱

Fordi en solformørkelse opstår ved en nymåne, men samtidig er en meget kraftfuld astronomisk begivenhed,
tillægger astrologien den ofte en større symbolsk betydning.

Solformørkelser forbindes med vendepunkter, afslutninger og nye begyndelser.

Nogle astrologer beskriver dem som perioder, hvor noget, der har ligget under overfladen, begynder at bevæge sig.

Noget kan blive tydeligere.

En gammel retning kan føles mindre rigtig.

En ny mulighed kan pludselig vise sig.

Det behøver ikke ske dramatisk.

Nogle gange er forandring bare en stille erkendelse:

"Jeg kan ikke gå tilbage til det, jeg var før."

Astrologisk ser man også på, hvilket stjernetegn og hvilket område af fødselshoroskopet solformørkelsen
finder sted i, fordi det kan pege på det livsområde, hvor temaerne omkring
forandring og nye begyndelser symbolsk kan udfolde sig.

🧘‍♀️ Og måske er det netop her, yogaen møder solformørkelsen.

Yoga handler ikke kun om kroppen.

Den handler også om at standse op.

Om at observere uden straks at skulle reagere.

Om at kunne være med det, der er – også når det ikke er klart.

En solformørkelse minder os, på sin egen smukke måde om, at mørke ikke nødvendigvis betyder, at lyset er væk.

Solen er der stadig ☀️

Den er blot midlertidigt skjult 🌑

Måske gælder det også for os.

Nogle gange mister vi kontakten til vores egen retning, vores glæde eller vores indre lys.

Ikke fordi det er forsvundet,
men fordi noget midlertidigt står imellem os
og det.

Og måske behøver vi ikke altid
gøre noget ved det.

Måske skal vi bare blive stille længe nok til at opdage, at lyset stadig er der 🌑☀️

Så når du ser en solformørkelse, kan du måske prøve, ikke kun at se op.

Prøv også at se ind 🩷

Hvad er ved at forandre sig i dig?

Hvad er klar til at blive sluppet?

Og hvilket nyt frø
er allerede begyndt at spire? 🌱

Søndag morgen 🕗

Ja, vækkeuret ringer tidligt,
men det er det hele værd 🌞

Der er noget helt særligt ved at lade kroppen
og sindet vågne langsomt.
At give sig selv tid til at trække vejret,
mærke bevægelsen
og lande blidt i en ny dag 🙏

Hver eneste søndag bliver jeg mindet om,
hvor taknemmelig jeg er for de morgener,
vi deler.
Den energi, der opstår, når vi mødes på yogamåtterne, er svær at sætte ord på 🧘‍♀️

Vi kommer hver især med vores eget – og alligevel opstår der et helt særligt rum,
når vi er sammen 🩷

Uanset hvor krævende livet kan føles,
går jeg derfra med mere ro,
mere energi og en følelse af
at være landet lidt mere i mig selv ☯️

Det er en gave, jeg ønsker,
at endnu flere får lov til at opleve.
Hvis dit hjerte kalder på det, så
er der altid plads til dig på yogamåtten 💝

Og til dig kære yogi, der allerede er en del af vores søndagsfællesskab – hvad betyder vores søndagsyoga for dig?

Hvad tager du med dig videre
ind i resten af dagen?

Jeg ville elske at høre jeres oplevelse 🙏✨🩷

BREV FRA KROPPEN 🩷

Kapitel 1 – Vi er natur

Vi kalder det alternativt

Jeg kalder det at huske

Jeg har ofte tænkt over, hvor mærkeligt det er, at vi i dag bruger ordet alternativt om noget, som måske er det mest naturlige, vi overhovedet har.

At tale om kroppens rytmer.

Om søvn.

Om hvile.

Om stilhed.

Om årstidernes skiften.

Om cyklus.

Om at mærke efter.

For mange vækker de ord
en forestilling om noget lidt særligt.
Noget spirituelt.
Noget, man enten tror på
eller ikke tror på.
Noget, der hører til i en yogasal
eller ude i en skov,
men ikke midt i et moderne liv.

Men hver gang jeg hører det, kommer det samme spørgsmål tilbage til mig.

Hvordan blev det naturlige til det alternative??

Vi er født af den samme jord,
som får træerne til at springe ud om foråret 🌳

Vi trækker vejret med den samme luft, som vinden bærer gennem skoven🌬

Vi vågner, fordi lyset fortæller kroppen, at dagen er begyndt, og vi bliver trætte, fordi mørket minder os om, at det er tid til at hvile ☯️

Vi har aldrig været adskilt fra naturen.
Vi lever blot som om vi er.

Når vi ser ud over et landskab, accepterer vi uden tøven naturens rytmer 🏞

Vi bliver ikke utålmodige over,
at vinteren ikke ligner sommeren ❄️🌞

Vi bliver ikke vrede på havet,
fordi det har både rolige og stormfulde dage 🌊

Vi forventer ikke, at et træ blomstrer
året rundt 🌳

Vi forstår intuitivt, at livet bevæger sig i cyklusser.

At alting vokser.

Folder sig ud.

Visner.

Hviler.

Og begynder igen.

Det mærkelige er, at den forståelse ofte stopper, så snart vi vender blikket mod os selv 🩷

For dér forventer vi noget helt andet.

Vi forventer, at kroppen kan det samme
hver dag.
At energien altid er høj.
At vi kan sove lidt mindre, arbejde lidt mere, give lidt ekstra og blive ved med at smile,
som om kroppen ikke lægger mærke til det.

Vi lever, som om vi kan forhandle med biologien.
Som om kroppen er en maskine,
der bare skal have den rigtige softwareopdatering 💻

Men kroppen er ikke en maskine.
Den er levende.
Den har sine egne rytmer.
Den reagerer på lys og mørke,
på aktivitet og hvile,
på nærvær og belastning.

Kvinder lever gennem en cyklus,
der naturligt påvirker energi og behov 🧍‍♀️

Mænd har også biologiske rytmer og hormonelle variationer – blot på en anden måde 🧍‍♂️

Ingen af os, er ens fra dag til dag
og måske er det netop meningen.

Jeg tror, noget af den største frihed opstår den dag, vi holder op med at forvente, at vi skal være de samme hele tiden.

Den dag, vi stopper med at kæmpe imod det, der allerede er.

For naturen kæmper aldrig imod sig selv.

Den skynder sig ikke.

Den sammenligner sig ikke.

Den forsøger ikke at være noget andet
end det, den er.

Måske er det derfor, så mange mennesker søger ud i naturen, når livet gør ondt 🏞

Ikke fordi skoven løser vores problemer.

Men fordi den minder os om noget,
vi havde glemt.

At livet ikke kun handler om at vokse.

Det handler også om at hvile.

At give slip.

At stå stille.

At samle kræfter.

Vi lever i en tid med uendelige muligheder.

Vi kan være tilgængelige hele døgnet,
arbejde næsten hvor som helst
og være forbundet med hele verden
fra en lille skærm i lommen.

Det er på mange måder fantastisk ✨️

Men den fart har også en pris 💵

Måske er der noget i os, som stadig længes efter en rytme, der er langsommere.

Efter stilhed.

Efter pauser, der ikke skal retfærdiggøres.

Efter morgener uden hast.

Efter aftener, hvor mørket faktisk får lov til
at være mørke.

Yoga blev aldrig interessant for mig,
fordi jeg ville være mere smidig 🧘‍♀️

Den blev interessant, fordi den stillede mig et spørgsmål, jeg aldrig før havde stillet mig selv.

Hvordan har min krop det egentlig??

Ikke hvordan den ser ud.

Ikke hvad den kan præstere.

Men hvordan den har det?

Det spørgsmål ændrede noget 🙃

For jo mere jeg lyttede,
desto mindre virkede kroppen som et problem, der skulle løses.

Den blev en ven,
der hele tiden havde forsøgt at tale til mig.

Måske er det derfor,
jeg ikke længere ser ord som cyklus,
rytme og natur som noget alternativt.

Jeg ser dem som en invitation 🙏

Til at huske.

Ikke hvem vi burde være.

Men hvem vi altid har været.

Vi er ikke adskilt fra naturen.

Vi er natur.

Og måske begynder vejen hjem den dag,
vi holder op med at lede alle andre steder
end i os selv.

Hvis kroppen kunne skrive et brev
til dig i dag – hvad tror du så, den ville begynde med? 🩷

"Du tror måske, at du skal videre nu..."
..men jeg beder dig om noget andet.

Jeg er halvt oplyst 🌗

Ikke fordi jeg mangler noget, men fordi alting har sin rytme.

Jeg vokser 🌗

Jeg aftager 🌗

Jeg slipper 🌗

Jeg begynder igen 🌗

I dag bevæger jeg mig gennem Vædderens ild. En energi, der vækker modet til at handle, drømme og skabe 🔥

Men jeg er samtidig i mit sidste kvarter.
Og her ligger visdommen, ikke i at løbe hurtigere.

Den ligger i at skabe plads.

Ikke ved at slukke din ild. Men ved at lade den lyse dér, hvor dit hjerte kalder.

Udenfor falder regnen 🌧

Jorden tager imod hver eneste dråbe uden modstand. Luften er stadig lun, som et blidt favntag fra sommeren, der endnu ikke er klar til at give slip.

Måske er det også dér, du er.

Mellem det, du er ved at slippe.

Og det, du er ved at skabe 🧘‍♀️

På yogamåtten møder du mig i Thread the Needle.

Du lader den ene arm finde vejen ind under den anden.

Ikke for at gemme dig.

Men for at se fra en ny vinkel.

For at skabe plads omkring hjertet.🩷
Omkring skuldrene.
Omkring det, der har båret mere, end det behøvede.

Nogle gange åbner livet sig ikke, fordi du presser mere på.

Nogle gange åbner det sig, fordi du tør blødgøre.

Fordi du tør give slip på det, der spænder, så energien igen kan flyde frit.

Når du rejser dig fra måtten, er du måske den samme.

Og alligevel ikke

For selv den mindste åbning kan blive

begyndelsen på noget helt nyt

🌗✨🩷

På onsdag inviterer jeg dig ind i et roligt og nærende rum med tromme & klangskåle 🧘‍♀️🪘

Måske har du brug for en pause
fra hverdagens tempo?

Måske længes din krop efter
at slippe spændinger
og dit sind efter bare
at få lov til at være stille et øjeblik?

Onsdag den 5. august kl. 18.30–19.30
kan du give dig selv en time,
hvor du ikke skal nå noget,
præstere noget eller være noget bestemt.

Du skal blot lægge dig til rette,
lukke øjnene og lade trommens dybe,
jordende rytmer og klangskålenes blide vibrationer skabe et rum for ro,
balance og fordybelse 🩷

Mange oplever, at lydmeditation
kan hjælpe med at:

○ finde mere indre ro og nærvær

○ give slip på stress og spændinger i kroppen

○ komme tættere på sig selv og mærke efter

○ skabe en følelse af jordforbindelse og balance

Hver rejse er forskellig – og du behøver ikke have erfaring med meditation.
Du må komme præcis som du er 🙏

📅 Onsdag den 5. august kl. 18.30–19.30

📍 Ridemandsmøllen
Ridemandsmøllevej 3
9230 Svenstrup J

🪘 Arrangementet er gratis
og alle er hjerteligt velkomne.

Medbring gerne:
○ En måtte
○ Et tæppe
○ En lille pude, hvis du ønsker ekstra komfort

Der er stadig mulighed for at tilmelde sig her:

🔗 https://ezme.io/c/X1F/aOi7

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen
til en stund med dybe toner,
roligt nærvær og plads til bare at være 🧘‍♀️✨🪘

"Når vi stopper op og lytter,
opdager vi ofte den ro,
der allerede findes indeni os 🙏

Med kærligheden som vej
og hjertet som kompas

Janni Gundersen 🩷

🫁 ...Gratis pilotforløb i åndedræt... 🌬

Jeg drømmer om at bringe mere ro, nærvær og balance ind på danske arbejdspladser 🌿

Derfor søger jeg lige nu 2 virksomheder
eller institutioner, som har lyst til at
indgå i et gratis pilotforløb i bevidst åndedræt.

Jeg kommer ud til jer og forløbet kan varer
ca. 30-60 minutter.

Øvelserne er rolige, enkle og tilpasses deltagerne, så alle kan være med – uanset alder, erfaring eller fysisk form 🌬

Vi tager mellem 20.000 og 25.000 vejrtrækninger hver eneste dag.
Alligevel er de færreste af os bevidste om, hvordan vi trækker vejret – og hvor stor betydning det faktisk har 🫁

Åndedrættet er broen mellem krop og sind.

Det følger os i alle livets øjeblikke
og påvirker vores nervesystem,
vores tanker,
vores energi og den måde,
vi møder både os selv
og hinanden på.

Når vi lærer at bruge åndedrættet bevidst,
kan det blandt andet:

○ Skabe indre ro og nærvær.
○ Berolige et overbelastet nervesystem.
○ Mindske stress og uro.
○ Øge fokus, energi og mental klarhed.
○ Give større overskud i arbejdsdagen.
○ Skabe en mere rolig og nærværende stemning – både for os selv og i fællesskabet.

Jeg tror på, at når ét menneske finder mere ro, kan det mærkes.
Og når flere gør det sammen,
kan det være med til at skabe en arbejdsplads med større trivsel, nærvær og arbejdsglæde 🥰

Som en del af pilotforløbet ønsker jeg – naturligvis kun med deltagernes samtykke – at tage enkelte stemningsbilleder 📷

De skal bruges på min hjemmeside, hvor jeg vil tilbyde skræddersyede åndedrætsforløb til virksomheder, institutioner og arbejdspladser.

Har du en virksomhed?

Er du leder – eller er du ansat et sted,
hvor du tænker:

"Det her kunne være noget for os."

Så send mig endelig en privat besked,
så tager vi en uforpligtende snak og mærker efter, om det kunne være det rette for os.

🩷 Kender du en virksomhed eller arbejdsplads, som kunne have glæde af dette?

Jeg vil blive utrolig glad,
hvis du har lyst til at dele opslaget
eller tippe en leder eller kollega 🙏

Måske er det netop det lille frø, der kan være med til at skabe mere ro, nærvær og trivsel på en arbejdsplads 🌱

Tak fordi du læste med – og fordi du hjælper mig med at sprede mere ro, balance og nærvær 🌿

Med kærligheden som vej
og hjertet som kompas

Janni Gundersen 🩷

I morges oplevede jeg noget, der føltes helt magisk ✨️

På vej til arbejde blev jeg mødt af den smukkeste solopgang.
Solen varmede, lyste og blændede 🌞

Da jeg vendte mig om, stod månen stadig på himlen – stor, hvid og rolig, med alle sine smukke aftegninger 🌕

Et øjeblik stod jeg midt imellem dem...

Det var, som om naturen mindede mig om,
at livet ikke altid handler om enten eller.
At solen og månen, lyset og mørket,
energien og hvilen godt kan eksistere
side om side – ligesom yin og yang ☯️

I yoga og Ayurveda taler jeg ofte om balancen mellem det feminine og det maskuline.

Det feminine, som inviterer til nærvær,
intuition, blødhed og hvile 🌙

Det maskuline, som giver retning,
handlekraft, varme og fremdrift ☀️

Ingen af delene er mere rigtige end den anden. Vi har brug for begge.

Alligevel lever mange med følelsen af, at hele tiden skulle fremad.
Gøre mere.
Være mere.
Som om hvilen først må komme,
når alt andet er klaret.

Men balancen ligger et helt andet sted 🧘‍♀️

Den handler ikke om at vælge mellem hvile eller handling. Mellem at give slip
eller tage fat.

Den handler om at give plads
til begge dele – og turde stå midt imellem, uden at skynde sig videre.

Det var det, solen og månen mindede mig om i morges og følelsen af den magiske stund sidder stadig i mig ✨️

Og det sender jeg som en kærlig
invitation til dig – At mærke efter.

Hvor kalder din energi på handling – og hvor længes dit indre efter ro? ☀️🌙

For begge dele bor allerede i dig 🩷