LM Hunde- og Hestefokus
Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra LM Hunde- og Hestefokus, Massage, Toftegårdsvej 120, Aabybro.
- Fysiurgisk hesteterapeut
- Fysiurgisk hundeterapeut
- Kranio Sakral Terapeut
- Hundetrænings instruktør
- Dyreadfærdskonsulent (under uddannelse)
Medlem af sammenslutningen for Godkendte hundeterapeuter og Godkendte hesteterapeuter
30/07/2026
Øvehunde søges – sidste runde! 🐾
Jeg har brug for 2 øvehunde én sidste gang i forbindelse med min uddannelse som dyreadfærdskonsulent – og du har nu mulighed for at få en gratis adfærdsbehandling til din hund.
Sådan foregår det:
🖤 Du får en 2–2½ times konsultation, hvor vi gennemgår problemstillingen i dybden, og jeg udarbejder en skriftlig opsummering samt en træningsplan
🖤 Efter 3–4 uger følger vi op med en opfølgende konsultation
🖤 Imellem konsultationerne er du altid velkommen til at kontakte mig ved spørgsmål
Jeg søger denne gang hunde med tegn på patologisk adfærd (OCD-lignende adfærd):
Adfærden skal være:
◼️ Repetitiv
◼️ Overdrevet
◼️ Svær at afbryde
◼️ Noget hunden virker ude af stand til at kontrollere
◼️ Noget hunden selv opsøger at udføre
Eksempler på adfærd:
▪️ Jagter egen hale
▪️ Jagter lys eller skygger
▪️ “Fanger” imaginære fluer eller ting, der ikke eksisterer
▪️ Selvdestruktiv adfærd - bider i sig selv eller klør sig uden fysisk årsag
▪️ Repetitiv tvangsadfærd
▪️ Slikker sig selv uhæmmet
▪️ Slikker på genstande gentagende
▪️ Udviser ekstrem uro og stress
▪️ Udviser ekstrem angst, aggression eller andre uhensigtsmæssige mønstre
Hvad skal du vide?
◼️ Jeg har brug for et meget begrænset antal cases, så jeg udvælger de hunde, der matcher bedst til uddannelsens krav
◼️ Afhængigt af din bopæl kan der være et kørselsgebyr
◼️ Har du skrevet før, er du meget velkommen til at kontakte mig igen
Er du interesseret?
Kontakt mig via privat besked eller:
📞 2628 2337 (send gerne en sms)
📨 [email protected]
Tøv ikke med at tage kontakt – også hvis du er i tvivl, om din hund passer ind.
Det kunne være netop jer, der får hjælp denne gang 🐕✨
22/07/2026
🎉 Så blev det endelig afleveret! 🎉
I mandags afleverede jeg mit speciale:
"Hvordan påvirker forskellige træningsformer et forhøjet stressniveau hos hunde?" 🐶💚
Det har været en lang, lærerig og til tider rigtig hård proces med mange tidlige morgener og sene aftener, tvivl og masser af arbejde – men nu er det afleveret. 💚
En kæmpe tak til alle jer, der deltog i projektet med jeres hunde. Uden jer havde det ikke været muligt. 🙏
Og en særlig tak til familie, venner, kunder og alle andre, der har haft ekstra tålmodighed med mig de sidste mange måneder. ❤️
Nu venter næste mål: Eksamen i august. 🤞📚
08/07/2026
📚 De næste 12 dage kommer mit fokus til at være rettet mod ét stort mål.
Den 20. juli skal jeg aflevere mit afsluttende projekt på uddannelsen som adfærdskonsulent med speciale i hunde – et projekt, jeg har brugt mange måneder på at udvikle.
Projektet undersøger, hvordan forskellige former for træning kan påvirke hunde med et forhøjet stressniveau og bygger på data fra mere end 100 deltagende hunde og deres ejere. Det har været en spændende, lærerig og udfordrende proces, og nu mangler den sidste finpudsning.
Det betyder også, at jeg de næste 14 dage vil være lidt mindre aktiv her på siden, og at der vil være lidt færre tider tilgængelige end normalt.
Har du brug for en tid, men kan ikke finde en ledig i bookingsystemet, er du altid velkommen til at sende mig en besked. Så ser vi sammen, om vi kan finde en løsning, der passer.
Tak for jeres forståelse, opbakning og tålmodighed – det betyder rigtig meget. 🤎
Ønsk mig gerne held og lykke – nu er målstregen lige om hjørnet! 🐾
01/07/2026
🐾 Månedens race: Rottweiler
Rottweileren har sin oprindelse i Tyskland, hvor racen udviklede sig fra de kvæghunde, som romernes legioner medbragte under deres march gennem Europa. Omkring byen Rottweil blev hundene gennem generationer anvendt til at drive kvæg, vogte ejendom og beskytte både dyr og ejendele. Senere blev racen også anerkendt som en dygtig tjenestehund inden for blandt andet politi, militær og redningsarbejde.
Rottweileren er en stor, kraftfuld og muskuløs hund med en robust bygning og et roligt, selvsikkert udtryk. Dens styrke kombineret med intelligens og arbejdsvilje har gjort den til en af verdens mest alsidige brugshunderacer.
❤ Temperament og adfærd
Rottweileren beskrives ofte som en loyal, stabil og selvsikker hund med en stærk tilknytning til sin familie. Den er generelt rolig og afbalanceret, men samtidig opmærksom på sine omgivelser og naturligt beskyttende over for dem, den holder af.
Selvom racen ofte forbindes med vagtinstinkt, er en velsocialiseret og velopdraget rottweiler som udgangspunkt venlig, tryg og pålidelig – også over for fremmede. Den er ikke typisk nervøs eller aggressiv, men vil ofte være afventende, indtil den har vurderet situationen.
Racen knytter sig tæt til sine mennesker og trives bedst som en aktiv del af familien, hvor den får mulighed for både samarbejde og nær kontakt.
❤ Aktivitetsniveau og behov
Rottweileren er en arbejdsglad race med behov for både fysisk motion og mental stimulering. Selvom den ofte virker rolig indendørs, har den stor glæde af opgaver, der udfordrer både krop og hjerne.
Mange rottweilere trives med aktiviteter som sporarbejde, nosework, rallylydighed, lydighed, IGP, søg, fitness og anden målrettet træning. Racen nyder at arbejde sammen med sin ejer og motiveres ofte af opgaver med et tydeligt formål.
Manglende aktivering kan føre til frustration og uønsket adfærd, da racen er udviklet til et aktivt arbejdsliv.
❤ Træning og samarbejde
Rottweileren er intelligent, lærenem og generelt meget samarbejdsvillig. Den lærer hurtigt nye øvelser og trives med tydelig, konsekvent og positiv træning.
Tidlig socialisering er særligt vigtig, så hunden udvikler sig til en tryg og velfungerende voksen. Træningen bør være varieret og bygge på tillid, motivation og et godt samarbejde mellem hund og ejer.
Racen har stor arbejdsglæde og ønsker ofte at være tæt på sin fører, hvilket gør den velegnet til mange former for hundesport og brugshundearbejde.
❤ Pels og pleje
Rottweileren har en kort, tæt dobbeltpels med underuld, som beskytter godt mod både vind og vejr.
Pelsen kræver generelt begrænset pleje og holdes som regel pæn med ugentlig børstning. I fældeperioderne forår og efterår kan racen fælde mere, og her vil hyppigere børstning være en fordel.
❤ Sundhed og robusthed
Rottweileren betragtes generelt som en robust og holdbar race, men som hos mange store hunderacer ses en øget risiko for blandt andet hofte- og albueledsdysplasi. Derudover forekommer enkelte arvelige lidelser, som ansvarlige opdrættere arbejder aktivt på at minimere gennem sundhedstests og målrettet avl.
Det er vigtigt at holde rottweileren i god fysisk form gennem passende motion, stærk muskulatur og en sund vægt. God kropskontrol og veltilpasset træning kan være med til at understøtte et langt og aktivt hundeliv.
Som hos alle racer bør aktivitet og belastning altid tilpasses den enkelte hunds alder, fysik og individuelle behov.
🐾 Har du en Rottweiler? ❤
Hvordan oplever du racens personlighed, samarbejdsvilje og aktivitetsniveau i hverdagen?
Del gerne billeder og erfaringer – passer din hund på beskrivelsen?
Tak for lån af billederne Kennel Vom Hause Hagbards Rottweiler
Kilder: Dansk Kennel Klub, Købhund, AniCura og Rottweiler Klubben Danmark.
29/06/2026
☀️ Hundefitness & Kropsbevidsthed – allerede i morgen! 🐾
Har du lyst til at give din hund en sjov og lærerig oplevelse, hvor I samtidig styrker samarbejdet? 💚
På vores hundefitnesshold arbejder vi med:
🐶 Balance og kropskontrol
💪 Styrke og koordination
🧠 Kropsbevidsthed og koncentration
🐾 Selvtillid og samarbejde
Øvelserne tilpasses den enkelte hund, så alle kan være med – uanset alder, race og erfaring.
📅 Tirsdag d. 30/6 - kl. 17
📲 Tilmelding sker via bookingsystemet (link i kommentaren).
Jeg glæder mig til en hyggelig træning med en masse glade hunde og ejere! ☀️🐾💚
28/06/2026
🐾 Husk at få meldt til næste uges træning! 🐾
Næste uge byder på to hyggelige træninger – vi glæder os til at se jer og jeres hunde! 🐶
📅 Tirsdag d. 30/6
💪 Hundefitness & Kropskontrol
Styrk din hunds balance, kropsbevidsthed og stabilitet gennem sjove og skånsomme øvelser, der gavner både familiehunden og den aktive træningshund.
📅 Onsdag d. 1/7
🏆 Ringtræning
Vi træner præsentation i ringen, opstilling, bevægelse og håndtering – perfekt for både nye og erfarne udstillere.
📲 Husk at melde til, så du er sikret en plads.
🔗 Link til bookingsystemet finder du i kommentarfeltet.
Vi glæder os til nogle hyggelige træningsaftener! 🐾💚
27/06/2026
📸 Har du en rottweiler? Så har jeg brug for din hjælp! 🐾
Jeg er i gang med at forberede et opslag om månedens race, og denne gang er valget faldet på rottweileren efter jeres afstemning. 🖤🤎
Jeg vil meget gerne bruge jeres egne billeder af racen, så opslaget bliver mere personligt og viser racens mange forskellige sider.
Har du lyst til at være med?
📩 Send gerne 1-3 billeder af din rottweiler til [email protected]
Skriv gerne: 🐾 Hundens navn 🐾 Alder 🐾 Evt. en lille sjov eller hyggelig beskrivelse af den
Jeg glæder mig til at se en masse skønne rottweilere! ❤️
Billederne vil kunne blive brugt i opslaget om månedens race på LM Hunde- & Hestefokus' sociale medier.
10/06/2026
Kosttilskuds-junglen – har din hund overhovedet brug for det?
🌿 Ledtilskud, omega-3, probiotika, urter, vitaminer, mineraler...
Markedet for kosttilskud til hunde er større end nogensinde. Men betyder flere produkter også en sundere hund?
Mange hundeejere ønsker det bedste for deres hund og ender med en hel samling af kosttilskud i køkkenskabet.
Men sandheden er, at:
✔️ Nogle hunde kan have stor gavn af specifikke tilskud.
✔️ Andre får dækket deres behov gennem et velafbalanceret f***r.
✔️ Mere er ikke altid bedre.
Det vigtigste er at spørge:
👉 Hvad er formålet?
👉 Hvilken effekt forventer du?
👉 Er der dokumentation for produktet?
👉 Passer det til netop din hund?
Der findes desværre ikke ét tilskud, der passer til alle hunde.
Hvilket kosttilskud giver du din hund – og hvorfor?
09/06/2026
🐾 ØV – Ringtræning aflyst i morgen 🐾
Desværre er der ikke nok tilmeldte til morgendagens ringtræning, og vi er derfor nødt til at aflyse.
Men fortvivl ikke – vi glæder os til at se jer på de næste træningsdage:
📅 17. juni
📅 1. juli
Tak for forståelsen, og husk at tilmelde jer i god tid, så vi kan gennemføre træningen. 😊
Vi glæder os til at se jer næste🐕✨
08/06/2026
🐾🐴 Hvad ville du ønske, du havde vidst?
Hvis du kunne rejse tilbage til den dag, du fik din første hund eller hest, hvad er så én ting, du ville ønske, du vidste dengang?
Jeg har faktisk to ting.
🐴 Den første handler om min første pony - Sir James.
Hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden, ville jeg fortælle mit yngre jeg, at jeg aldrig skulle have solgt ham. Dengang virkede det som den rigtige beslutning, men i dag ved jeg, hvor stor betydning han har haft for mig.
Nogle dyr sætter spor for livet, og James er uden tvivl et af dem.
🐾 Den anden handler om min første curly hvalp - Rambo.
Da han var lille, syntes jeg, det var skønt, at alle gerne ville hilse på ham.
Han var sød, glad og nysgerrig, og jeg sagde næsten altid ja, når nogen spurgte.
Men det, jeg ikke forstod dengang, var, at jeg samtidig lærte ham, at mennesker og hunde var noget, man SKULLE hen til og at der måske ventede en hilsen rundt om hvert hjørne.
Da han var en lille hvalp, virkede det uskyldigt og hyggeligt.
Men da han blev stor, var det pludselig en forventning, han havde svært ved at slippe.
I dag ved jeg, at socialisering ikke handler om at hilse på alle.
Det handler om at lære, at verden er et trygt sted – også når man bare observerer den på afstand.
Heldigvis lærer vi hele tiden. Også af de beslutninger, vi ville ønske, vi havde truffet anderledes.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, da du fik din første hund eller hest?
👇 Jeg glæder mig til at læse jeres svar.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Telefon
Adresse
Toftegårdsvej 120
Aabybro
9440
