Anita Falslund
Selvstændig Kosmetiker/ skønheds vejleder
Self employed beautician/ Estetician
28/07/2026
Gode resultater sker ikke ved tilfældigheder.
Det handler ikke kun om selve behandlingen.
Det handler om den rigtige vurdering af huden, den rigtige behandlingsplan, den rigtige dybde, de rigtige tilvalg, og om, at du følger planen mellem behandlingerne.
Billederne her viser resultatet efter 3 Dermapen-behandlinger kombineret med exosomer, hvor kunden samtidig har fulgt mine anbefalinger til hjemmepleje.
Det er netop derfor, jeg næsten altid taler om et behandlingsforløb frem for en enkelt behandling.
Hudforbedring sker sjældent på én dag. Den skabes over tid, med kontinuitet, tålmodighed og en individuel plan.
Da vi tog billederne i dag, kiggede kunden på mig og sagde:
“Det føles som ren magi.” 🤍
For mig er det ikke magi.
Det er erfaring, præcision og en behandlingsplan, der bliver fulgt.
Og det er præcis derfor, jeg elsker mit arbejde.😍
Resultater varierer fra person til person. Et godt resultat afhænger blandt andet af hudens udgangspunkt, behandlingsplanen og den anbefalede hjemmepleje✅
26/07/2026
Nogle ting lærer man først med tiden.
Hvis jeg kunne sætte mig ned med mit yngre jeg i dag, er det nok de her fem ting, jeg ville sige.
Ikke fordi jeg har alle svarene. Men fordi livet, fejlene og erfaringerne har lært mig, hvad der virkelig betyder noget🩷
Hvilket af de fem råd rammer dig mest lige nu? 🤍
21/07/2026
Hvis du spørger min mand og min søn, så er jeg nok ikke den mest spontane at tage på ferie med. 😅
Ikke fordi jeg ikke slapper af- tværtimod. Men jeg har nogle vaner, som altid følger med mig.
Her er nogle af dem:
☀️ Jeg påfører altid min solcreme til ansigtet i to lag med ca. 10 minutters mellemrum. Det er den metode, der fungerer bedst for mig, fordi jeg føler, at jeg får dækket huden mere jævnt.
🌿 Noget af det første, jeg gør på ferien, er at købe en aloe vera-gel i et lokalt supermarked (ikke en creme). Den ryger direkte i minikøleskabet, og om aftenen smører jeg den ofte på kroppen for at berolige huden og give ekstra fugt efter en dag i solen.
👒 Jeg har altid en solhat eller solskærm med. Skygge er en fast del af min solbeskyttelse.
💦 Jeg forsøger at undgå pool og havvand i ansigtet. Dels fordi jeg helst vil lade min solcreme blive siddende, men også fordi jeg helt ærligt ikke bryder mig om følelsen.
🧴 Jeg har altid spritservietter i tasken. De er især gode, inden jeg spiser eller hvis jeg skal røre ved mit ansigt.
☀️ Hvis du er på ferie med mig, er der stor sandsynlighed for, at jeg spørger: “Har du fået solcreme på?” Jeg kan simpelthen ikke lade være. 😅
🍝 Jeg er heller ikke fastfood typen. Jeg bruger gerne lidt ekstra tid på at finde restauranter med god mad i stedet for bare at tage det første og det nærmeste.
🛒 Jeg elsker lokale supermarkeder. Ikke kun for maden, men også fordi jeg altid finder små ting, jeg kan bruge på ferien.
Har du en ferievane, som din familie bare accepterer, at du altid har? 😄
04/07/2026
SPF er blevet et buzzword.
Vi ser SPF i serum, dagcremer, foundations, puddere og mange andre produkter. Det er en positiv udvikling, men det kan også skabe forvirring.
Min anbefaling er enkel:
☀️ Brug en dedikeret solcreme som det sidste trin i din hudplejerutine (før makeup).
☀️ Undgå at blande to solcremer sammen i hånden. Solcremer er udviklet og testet som færdige formuleringer, og når de blandes, kan den dokumenterede SPF- og UVA-beskyttelse ikke længere garanteres.
☀️ Betragt ikke SPF i makeup som din primære solbeskyttelse. De fleste påfører ganske enkelt ikke foundation eller pudder i den mængde, der skal til for at opnå den SPF, der står på emballagen.
SPF i makeup kan være et fint supplement, men det bør ikke erstatte en dedikeret solcreme.
Min filosofi er enkel: Hold det simpelt. Ét lag solcreme i den anbefalede mængde, og genpåfør i løbet af dagen, når det er nødvendigt. ☀️
29/06/2026
Hvert år får jeg spørgsmålet:
“Skal jeg stoppe med mit A-vitamin, fordi det er sommer?” ☀️
Mit svar er som udgangspunkt nej.
Jeg anbefaler som regel mine kunder at fortsætte deres rutine året rundt, hvis huden trives med produktet. Huden bruger tid på at vænne sig til A-vitamin, og holder man en længere pause, kan nogle opleve, at huden igen skal vænnes gradvist til det.
Det betyder selvfølgelig ikke, at hudplejen er den samme hele året.
Jeg tilpasser også selv min rutine.
Ved jeg, at jeg skal opholde mig mange timer i solen eller ligge på stranden dagen efter, springer jeg typisk en eksfolierende syre over aftenen før.
Og er huden irriteret eller blevet solskoldet, giver jeg den ro, før jeg genoptager mine aktive produkter.
Har du melasma eller døjer med pigmentforandringer, og ved du, at du skal opholde dig meget i solen, kan det også give mening at skrue ned for de eksfolierende syrer i en periode. Her vil mange have det fint med en mild fysisk peeling i stedet- selvfølgelig tilpasset hudens behov.
For mig handler god hudpleje ikke om at stoppe om sommeren, men om at tilpasse rutinen til huden, årstiden og den måde, vi lever på.✨
Bruger du A-vitamin året rundt, eller holder du pause om sommeren?
25/06/2026
Vi ser ofte hudpleje på fly som ansigtsmists, sheetmasker og lag på lag af produkter.
Min tilgang er anderledes🤍
Den meget tørre kabineluft øger hudens naturlige vandtab. Derfor bruger jeg min energi på at forberede huden inden flyveturen frem for hele tiden at tilføre nye produkter undervejs.✋🏻
For mig handler en god flyrutine om at støtte hudbarrieren, minimere unødig berøring af huden og beskytte med SPF allerede inden afgang. Når jeg lander, renser jeg huden grundigt og giver den frisk pleje.
Det er den rutine, jeg selv har haft de bedste erfaringer med gennem mange år som kosmetolog👌🏻
Hvordan ser din hudplejerutine ud, når du skal ud at flyve?
Anita Falslund / Skin Couture
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Isafjordsgade 15
Copenhagen
2300
